M. Hertz´Garveri - www.jensfranck.dk

1875 - 1897.

I denne periode skete der, ud fra de pt. forhåndenværende oplysninger, ikke de store forandringer på grunden.

Har en bunke kopier af, håndskrevne skøder, protokoller og købe- /salgskontrakter, som Lene Pålson fa. M. I. Ballins Sønner a-s meget venligt stillede til rådighed. -

Disse skal "bare lige oversættes", så mere herom må forventes.

Pt. ud fra disse, sker der store forandringer, efter at Meyer Hertz i slutningen af 1890´erne overdrager sit livsværk til A/S M. Hertz Garveri og Skotøjsfabrik.

Nabogrunde bliver opkøbt, og der bygges til.

Meyer Hertz. Billede fra det Kgl. Bibliotek.

1888.

Jagtvej 211 matrikel 935 Udenbys Klædebo Kvarter. Grunden var på 4000 kvadratmeter.

I bogen Danmarks Industrielle Etablissementer, bliver Garveriet beskrevet 13 år efter, nemlig i 1888.

Elsebeth Nørgaard Pedersen har ordret gengivet teksten fra bogen
"Danmarks Industrielle Etablissementer" som det også skete for M.J. Ballins Sønner. (H.C. Ørstedsvej 48).

Så med disse 2 henvisninger vil jeg driste mig til at gengive teksten her. Det er ægte gammel dansk - men div. vægt- / måle-enheder bliver "oversat" i ( ).

"M. Hertz har ladet opfører alle Garveriets Bygninger og indrettet dem i alle Henseender fuldtud tidssvarende. Han har ligeledes efterhaanden anskaffet de nyeste Maskiner til Garveri, som er fremkommet i Ind- og Udenland, og i det hele taget med anerkendelsesværdig Ihærdighed søgt i enhver Retning at være rustet overfor en stærk og generende udenlandsk Konkurrence.

Fabrikskomplekset, 174 Fod langt (ca. 53,035 meter) og 86 Fod bredt (ca. 26,213 meter), bestaar af en forbygning, hvor der er Kontor og Lagerbygning, Bolig for Værkføreren og for Fabrikanten selv, en Mellembygning med Folkestue, Skarvehus, Underlædergarveri og Barkloft; endelig en Bagbygning med Overlædergarveri, Tougestue,

- (har forgæves søgt på / slået Tougestue op, men i Engelsk /Dansk ordbog er det nærmeste man kommer er Tough: sej/ drøj så jeg gætter på en afdeling af garveriet hvor læderet bliver sejgjort eller?? Har forespurgt min kontakt Lene Pålson - A/S M.I. Ballins Sønner - venter på svar).

Barkmølle og Varmekammer. Desuden er her Smøre-, Valse- og Tørreloft.

Bygningernes nederste etage ligger tildels under Jorde, og Materialerne, raa og færdige, der alle er under Tag, kan her om Vinteren heldigt bevares mod den for disse Artikler saa skadelige Frost-Indflydelse. Ligeledes foregaar alt Arbejde under Tag.

I Skarvehuset, hvor Raavarelageret findes, faar Huderne den første Behandling, idet de her udblødes, hængende i et Par kolossale Kar, fra hvilke Vandet løber gennem underjordiiske Ledninger. Ved en Dampproces løsnes Haarene fra Huderne, som derefter kommer ind i Garveriet til videre Behandling.

Underlædergarveriet har 60 Kar og >>Farver<<, ligeledes med underjordisk Afløb, samt 4 Sikar, hvori Barken yderligere bliver udtæret. Overlædergarveriet har et Antal af 30 Farver.

En Artesisk Brønd (den føste af slagsen blev gravet i Artois i 1122 - mere herom senere) forsyner Garveriet med Vand, en Omstændighed, der navnligt har Betydning for Virksomheden derved, at dette Vand Sommer og Vinter har samme Temperatur.

En Dampkedel paa 16- og en Dampmaskine paa 10 Hestes Kraft driver Fabrikens forskellige Maskiner og Apparater, saasom Pumper, Barkmøller etc.

Dampmaskinen er fra Dhrr. H. Rudolph Koefoed & Co´s Maskinværksted og arbejder fortræffeligt.

Bakloftet rummer omtrent 11.000 Centner bark (ca. 55.000 kg.). De to Barkmøller, som stadig arbejder i Garveriet, maler omtrent 60 Centner Bark (ca. 3.000 kg.) pr. Dag. Disse Møller er fabrikerede hos Dahl og Gamborg i København og har vist sig at være i alle Henseender tilfredsstillende.

Hudernes Transport gennem de forskellige Etager foregaar ved hjælp af Westonske Elevatorer* (Se under historiske elevatorer), som drives ved Damp. Til den saakaldte Varme- eller Tørrestue, hvor Huderne tørres, ledes Spildedampen gennem 6 Rørledninger, som er anbragt i et Rum under Tørrestuen.

I Tørrestuen findes 6 opretstaaende Vinder - Apparater, der ved Dampkraft sættes i roterende Bevægelse - som er konstruerede af Ejeren selv. I samme Etage, ved siden af, er Valsestuen, hvor de til Underlæderets Behandling Særegne Valser findes, fremdeles Smørestuen og ovenover endelig et større Tørreloft, som gaar gennem hele Baghuset, og hvor vi atter træffer de interessante selvbevægende Vinder.

Naar Barken har været benyttet til Garvning, gør den, efter at være presset mellem to Valser, Tjeneste som Brændsel, og Fabrikens Dampkedel ophedes saa godt som udelukkende ved dette Brændmateriale.

Garveriet beskæftiger 20 Arbejdere og tilbereder Læder af omtrent 5000 Huder om Året; det afsætter sit Fabrikat udelukkende heri Landet, hvor det overalt har anskaffet sig et udmærket Renommé.

M. Hertz´Garveri Jagtvej 211, opført i 1875. Gengivet i N. Malmgren: Danmarks Industrielle Etablisamenter. M. Hertz´ Graveri på Jagtvej 211. Litografi af Herm. Tange og trykt i Chr. J. Cato´s litografiske etablissement i 1888. Kan også findes på PAST.dk

1934.

Nedenstående billede / Tegning er set fra Tåsingegade, ydermurem fra det fabrikskomplekset med det karateriske tag, er i dag bevaret, fra omtrent der hvor den gamle bagbygning stoppede og frem til hjørnet af Masnedøgade / Tåsingegade - billde kommer senere.

Sammenligning.

Davidsstjerne og indgangpartiet er i dag bevaret og indgår i det nye byggeri, og "enden" af dette nybyggeri (1988) er vist nok bygget til at rumme, Restaurent, Cafe eller ? I hvert fald har den gennem tiden huset Bad Taste Company, Pizzaria (flere af slagsen) og nu under ombygning
- januar 2008: Cafe Paris,

EFTERLYSNING.

Per Mollerup har skrevet til mig:

Per skriver:
"Jeg fandt dit afsnit om Hertz skotøjsfabrik på Jagtvej, da jeg søgte oplysning om en brand på fabrikken engang i 1943 - 1945. Jeg boede nemlig i den periode på Jagtvej 218 - lige over for fabrikken - og kan huske, at der brand en nat eller aften. Men da jeg kun var 3-4 år, husker jeg ikke andet.

- Er der noget, du har hørt om?
- Var det et uheld?
- Var branden påsat?
- Var det sabotage?
- Jeg ved det ikke , ved du?
Mvh Per Mollerup.

Det jeg kan hjælpe med pt. er:

Jeg ved udfra oplysninnger fra Københavns Brandvæsens årsberetninger, der op igennem 1930´erne var 2 eller 3 lidt større brande på garveriet, men perioden 1940 - 45 har man af gode grunde ikke haft det fornødne overskud til at, bevare div. oplysninger, da der skete en hel del i disse år, samt at udrykningerne var mange, materiellet kneb det også med, så Politi og brandvæsen lånte / udlånte køretøjer af / til hindanden.

Men en præcisering af dato og tidspunkt vil lette opklaringen meget. Evt. kan aviserne have artikler. om det.

Der er stor sansynlighed for at den kunne være påsat, i det Ballin og Hertz a-s bl.a. leverede skotøj til den tyske besættelsesmagt, sikkert for at kunne foresætte virksomhededn i fred.

Men men, på Jagtvej 213 - 215 Matrikel-nummer 486 Udenbys Klædebo Kvater, lå der fra 1901 og frem til 1953 Ravnkilde & Co. Huder & skin fremstilling, denne ligger mere direkte over for Jagtvej 218, muligvis kunne det være her.

(PS.jeg samler også oplysninger ind om nabo grundene)

Men skriv til mig hvis du / i ved noget.

Cafe Madies

På stedet hvor villaen, hvor M. Hertz boede, ligger i dag Café Maddies, der d. 05.06.09 har fået tildelt 5 kopper af Politikens anmelder Henrik Palle.

Antal besøg: